Green Solution House (2012)
Facts:
Adresse
Strandvejen, Rønne, Denmark
Bygherre
Hotel Ryttergården
Størrelse
4.500 m2
Budget
65 Million DKK
Opført 2013
3XN team
Kim Herforth Nielsen, Kasper Guldager Jørgensen, Peter Feltendal, Laura Diestel, Majbritt Lerche Madsen, Morten Norman Lund, Tore Banke og Simon McKenzie
Strategisk rådgiver
William McDonough + Partners (cradle to cradle)
Ingeniør
Esbensen Rådgivende Ingeniører (klima og energi)
Description:
Bornholms nye grønne konference- og videncenter er designet til at blive et demonstratorium for den nyeste udvikling indenfor bæredygtigt byggeri. Green Solution House er et centralt led i Bornholms ”Bright Green Island” strategi og det forventes, at centeret vil trække markant flere internationale mødeturister til øen.
Det vifteformede byggeri er designet efter principperne i ”vugge til vugge”, også kaldet kredsløbsdesign, og derfor er de anvendte materialer enten genanvendelige eller biologiske nedbrydelige.
Projektet stiler efter at skabe en bygning, der ikke genererer affald. Hverken i selve byggeprocessen, eller når den kommer i anvendelse i foråret 2013. For at undgå affald, må alt i bygningen være en del af et kredsløb. Derfor er bygningen designet til at kunne skilles ad, og materialerne kan bruges igen i nye sammenhænge.
Bygningen indeholder udover mødelokaler, værelser og restauranter også integrerede væksthuse, hvor der vil blive produceret økologisk frugt og grønt til gæsterne. Solceller producerer energi til bygningen, regnvand opsamles og alt vand genbruges, ligesom skrald enten komposteres eller genanvendes på anden vis.
Green Solution House vil selv efter sin opførelse være en bygning i udvikling. Således vil projektet løbende introducere de nyeste grønne løsninger indenfor biodiversitet, genanvendelige materialer, energioptimering samt vandrensning og affaldshåndtering.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
