3xn, install flashplayer


3XN fejrer 25 års jubilæum – Oct 10th, 2011


Efter et kvart århundrede på en internationale scene holder 3XN fast i sin humanistiske tilgang til arkitektur.

Visionen tilbage i 1986, da tegnestuen blev dannet under navnet 3xNielsen, var at skabe arkitektur, der påvirker menneskers liv på en positiv måde. I dag deler grundlægger og kreativ direktør Kim Herforth Nielsen partnerskabet med CEO Bo Boye Larsen, og Konkurrencechef Jan Ammundsen, men den oprindelige vision er stadig intakt:

”I 3XN tror vi på, at arkitektur skaber adfærd. Vores mission er ikke kun at skabe flotte monumenter, men ligeledes at kreere rammerne for et bedre miljø og en større trivsel for de folk, som benytter bygningerne” fortæller Kim Herforth Nielsen.

Denne sociale tilgang til arkitektur får ros fra Paul Finch, chefredaktør for det anerkendte arkitekturmagasin Architecture Review, og en af Europas mest respekterede arkitekturkritikere. ”3XN har bevist, at det er muligt at skabe bygninger med fokus på brugerne, uden at gå på kompromis med den æstetiske kvalitet”

Relationen mellem mennesker og arkitektur er også temaet for 3XN’s nye film, som du kan se her



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!