Kim Herforth Nielsen på hjemmebane i Amsterdam – Mar 23rd, 2011
3XNs grundlægger er Keynote taler ved den årlige Cement Event, som i år afholdes i Muziekgebouw – 3XNs koncerthus i Amsterdam
Temaet for konferencen er ’Healthy stress between architecture and structural design’. Kim Herforth Nielsen vil således tale om sine erfaringer med samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i et internationalt perspektiv. Et centralt tema er de nye digitale redskaber, der giver helt nye muligheder for både arkitekter og ingeniører.
- Vi får mulighed for at lave ting, vi ikke tidligere kunne lave inden for samme økonomiske ramme. Og fordi man kan beregne tingene mere præcist i dag, bliver bygningerne mere vovede, forklarer Kim Herforth Nielsen.
Indlægget krydres med aktuelle eksempler på vovet byggeri med cement, heriblandt Bella Sky og Den Blå Planet i København samt det nye rådhus i Nieuwegein.
Cement Event finder sted tirsdag d. 12. april og arrangeres af magasinet ’Cement’
Læs mere på www.cementevent.nl
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
