3xn, install flashplayer


Copenhagen Design Week – Aug 17th, 2009


Besøg 3XNs tegnestue øverst i et pakhus på Christianshavn, oplev to aktuelle 3XN projekter på nært hold eller lad dig inspirere af 3XNs bidrag til hele tre designudstillinger under Copenhagen Design Week

3XN er massivt til stede, når Copenhagen Design Week løber af stablen for første gang fra d. 27. aug. Som optakt til COP15 i december er årets tema ’Sustainable Design’, og 3XN benytter anledningen til at vise eksempler på tegnestuens arbejde med at skabe æstetisk og grøn arkitektur.

Siden 2007 har 3XNs særlige udviklingsafdeling arbejdet målrettet med at implementere de nyeste materialer, teknologier og arbejdsmetoder med henblik på at skabe bæredygtig arkitektur. Under Copenhagen Design præsenteres en række af tegnestuens seneste udviklingsprojekter gennem udstillingsbidrag, rundvisninger og foredrag:

Onsdag d. 2. sept. giver udviklingschef Kasper Guldager Jørgensen en Case Præsentation på DDC

Torsdag d. 3. sept. åbner 3XN dørene til et spændende indblik i arbejdet på en international tegnestue. Alle er velkomne på Strandgade 73 kl. 17-19.

Fredag d. 4. sept. guider grundlægger af 3XN, Kim Herforth Nielsen, en eksklusiv tour på Tuborg Havn. Tilmelding på book@cphadd.com senest den 2. sept.

I forbindelse med Copenhagen Design Week bidrager 3XN desuden til udstillingerne “It’s a Small World”, “ShowHow” og ”CODE09”.

3XN er partner på Copenhagen Design Week, der finder sted fra d. 27. aug. til d. 6. sep. Læs mere om programmet på www.copenhagendesignweek.dk



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!