3XN bag luksushotel i Cairo – Aug 10th, 2009
De danske arkitekter skal tegne et 5-stjernet hotel i forbindelse med det internationale konferencecenter CICC i Cairo
Det nye hotel forventes færdigt i 2011 og designes med henblik på at modtage regeringschefer samt internationale delegationer på højt niveau. Det integreres i et større parkområde med swimmingpools, tennisbaner og en række andre eksklusive faciliteter.
Gennem de seneste år er CICC blevet et af Afrikas førende udstillings- og konferencecentre. Denne udvikling forsætter med det ambitiøse Cairo Expo City projekt, der forventes færdigt i 2012.
3XN er pt i fuld gang med et andet prestigefuldt konferencehotel; nemlig Bella Hotel, der i øjeblikket opføres i forbindelse med Bella Center i København. De to markante hoteltårne står færdige i 2011 og bliver Nordens største med mere end 800 værelser.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
