Officiel indvielse af Tangen – ’den fantastiske skolen’ – Oct 22nd, 2009
Det lærende miljø er kodeordet for 3XNs seneste uddannelsesbyggeri, Tangen Videregående Skole i Kristiansand, der indvies i dag
Efter knap to måneders brug har Tangen Videregående Skole allerede fået tilnavnet ’den fantastiske skolen’. Kim Herforth Nielsen, grundlægger af 3XN, forklarede i forbindelse med indvielsen, at skolen i høj grad er tegnet med henblik på at skabe et lærende miljø for de 1.100 studerende.
Tangen Videregående Skole skal danne fælles ramme for flere eksisterende uddannelser, og bygningen er således inspireret af en fletning, der symboliserer at skolen netop fletter flere organisationer sammen. 3XNs vision har været at skabe de optimale betingelser for interaktion mellem de studerende og synergi mellem uddannelserne, der spænder fra byggeri og design til medie, kommunikation samt hotel og restaurationsbranchen.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
