3XN pavillon afsløret på Louisiana – Jun 25th, 2009
Bæredygtighed er ikke ensbetydende med arkitektoniske kompromiser – tværtimod. 3XN har forenet de mest avancerede teknologier og intelligente materialer i en bæredygtig pavillon, der nu kan opleves på Louisiana
Selvrensende overflader, faseændrende materialer og indbyggede sensorer, der opsamler energi fra de besøgendes fodtrin. Der er mulighed for et opleve fremtidens arkitektoniske muligheder på nært hold i 3XN pavillonen ’Learning from Nature’ – Læren fra Naturen – der er en del af Louisianas aktuelle og meget anmelderroste udstilling ’Fremtidens arkitektur er grøn!’.
Inspirationen fra naturen skal tages helt bogstaveligt, for naturens kredsløb er udgangspunkt for både formgivning, materialer og energiudveksling. Pavillonen er formet som et moebius bånd, der symboliserer naturens cyklus, og konstruktionen har egenskaber, der ligner naturens – eksempelvis bidrager nanobelægningen til at rengøre overfladen og rense luften. Derudover er pavillonen bygget af nedbrydelige materialer og er 100 % selvforsynende med energi.
Pavillonen kan opleves på Louisiana frem til oktober 2009.
Læs mere på www.louisiana.dk
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
