Specialdesignede akustikpaneler på møbelmessen i Milano – Apr 12th, 2011
Den anerkendte svenske møbelproducent OFFECCT lancerer i dag en serie akustikpaneler designet af 3XN
Soundwave® Bella er opkaldt efter hotel Bella Sky, der er tegnet og delvist indrettet af 3XN. Akustikpanelerne er skabt i forbindelse med indretningen af hotellets konferencefaciliteter og er et samarbejde mellem 3XNs design team og producenten. OFFECCT har efterfølgende valgt at sætte panelet i produktion.
- Panelets geometriske form er inspireret af bygningens karakteristiske udtryk. Det fleksible system og udvalg af farver gør det muligt at skabe et individuelt udtryk i de enkelte konferencelokaler, forklarer 3XNs grundlægger Kim Herforth Nielsen, der er begejstret for samarbejdet.
OFFECCTs adm. direktør Kurt Tingdal er enig:
- Vi håber at dette første projekt vil føre til flere fælles interessante design opgaver i fremtiden.
Bella Sky får 32 konferencerum og åbner d. 16. maj
Læs mere om Soundwave® Bella på www.offecct.se
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
