Jan Ammundsen modtager prisen "Europe 40 under 40" – Sep 14th, 2011
Med denne prestigefyldte pris anerkendes 3XN’s partner og Konkurrencechef som en af de mest talentfulde unge europæiske arkitekter.
Prisen ”Europe 40 under 40” uddeles af The European Centre for Architecture Art Design and Urban Studies og museet The Chicago Athenaeum. Den hylder de bedste unge europæiske designtalenter og de ekstraordinære projekter, som de har bidraget med, trods en endnu kort karriere.
Jan Ammundsen er uddannet fra arkitektskolen i Aarhus og kom til 3XN i 2005. Hans portfolio indeholder en række realiserede vinderprojekter, herunder Middelfart Sparekasse og Bella Sky hotel. Derudover inkluderer hans arbejde igangværende projekter såsom Danmarks nye akvarium, Den Blå Planet og de norske projekter Kulturhuset Buen i Mandal og Teater og Jazzhus Molde.
I alt er 39 unge arkitekter og designere er blevet udvalgt af en jury af anerkendte fagfolk. ”Vi har udvalgt nogle af de allerstørste talenter i dette år ” fastslår Christian K. Narkiewicz-Laine, museumschef for The Chicago Athenaeum i en pressemeddelelse udsendt i går. ”Disse unge arkitekter og designere, som i øjeblikket skaber nogle af de mest udfordrende projekter, viser at de går forrest i arkitekturudviklingen i Europa”
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
