3xn, install flashplayer


3XN vinder Stadhus i Holland – Mar 2nd, 2006


3XN fortsætter dansk arkitekturs eksportsucces. Et nyt Stadhus i Nieuwegein i Holland er den seneste af de mange opgaver, som 3XN henter hjem. Stadshuset kombinerer rådhus, bibliotek, butikker og multikulturelt center i en moderne offentlig bygning. 3XN’s nøgleord for bygningen var transparens, imødekommenhed og et møde i øjenhøjde.
”Stadshuset i Nieuwegein er spændende, fordi man her blander det traditionelle rådhus med bibliotek, et bredt anlagt kulturelt center og kommercielle funktioner. Stadshuset bliver på den måde bragt ind i en dagligdags verden. For os har fokus derfor været på at forene ønsket om nærhed og åbenhed med ønsket om værdighed omkring en vigtig demokratisk institution”, siger en glad Kim Herforth Nielsen, indehaver i 3XN.
Det nye Stadshus består af åbne, terrasserede etager, som er roteret om et fælles atrium. Huset indgår i en fortætning af det gamle bycenter, og skal binde de komplekse og mangfoldige omgivelser sammen.
3XN’s fem konkurrenter talte nogle af de dygtigste hollandske firmaer: Claus en Kaan, EGM, Neutelings Riedijk og Kraaijvanger Urbis.
Se projektet


In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!