3XN udvikler grønt vindue – Dec 10th, 2008
Sammen med firmaet PhotoSolar har 3XN netop modtaget støtte fra Energistyrelsen til at udvikle og designe et nyt og revolutionerende grønt vindue
3XN har sat turbo på udviklingsafdelingen for at sætte gang i nye tiltag, der både kan udvikle tegnestuens knowhow til at designe og bygge bæredygtigt – og udnytte 3XNs designkompetencer til at skabe helt nye forretningsområder indenfor miljøoptimerende byggekomponenter.
Kreativ direktør Kim Herforth Nielsen:
- I 3XN har vi altid sat smukt design øverst på dagsordenen. Ud fra det arbejder vi nu målrettet på at integrere bæredygtighed i vores visioner. Miljørigtige bygninger betyder ikke kedelig arkitektur. Vi ønsker at designe smukt og miljøoptimerende – at skabe bæredygtige bygninger som er fantastiske, smukke og nytænkende!
- Det er derfor nødvendigt med nye kompetencer på tegnestuen, viden om miljøteknologier, om optimale designs, osv., og samtidigt tror vi på, at vi med vores designfilosofi og holistiske forståelse kan levere værdi til miljøteknologier og være med til at få nye bæredygtige produkter på markedet.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
