3xn, install flashplayer


International innovationspris til Hortens facade – Feb 19th, 2009


Hortens unikke facade er resultatet af et toårigt udviklingsforløb mellem 3XN, Skandinaviska Glassystem, Pihl og Rambøll. Skandinaviska Glassystem har netop modtaget JEC Innovation Awards 2009 for de specialfremstillede facadeelementer

Alt efter hvor man placerer sig, fremstår Hortens facade som en smuk klippevæg, en havblå glasfacade eller et kompliceret geometrisk mønster af skrå, lodrette og vandrette bånd. Den komplekse geometri udfordrede de traditionelle konstruktionsformer, og resultatet blev specialudviklede, lette facadeelementer bestående af to lag glasfiberkomposit med en højisolerende kerne af skum. Herpå er et monteret et ydre lag af travertinplader.

- Os bekendt er der ingen andre byggeprojekter med selvbærende og isolerende glasfiberelementer, forklarer Bo Boje Larsen, direktør og partner i 3XN

Udover det karakteristiske udtryk har facaden i kraft af sit avancerede karnapdesign en energibesparende effekt, idet bygningen er lukket mod syd og åbent mod nord.

JEC Innovation Award uddeles ved en ceremoni i forbindelse med JEC Composites Show i Paris sidst i marts. Formålet med prisen er at fremme innovation ved at fremhæve atypiske projekter med særlige egenskaber. Der uddeles priser til syv kategorier, herunder ”Byggeri & Konstruktion”, hvor Skandinaviska Glassystem modtog førsteprisen sammen med OCV Reinforcements.

se projekt

se facadeprojekt

Læs mere på http://www.jeccomposites.com/press-releases/5601/JEC-Innovation-Awards.html



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!