3xn, install flashplayer


Middelfart Sparekasse rejser sig – Apr 6th, 2009


Konturerne af Middelfart Sparekasses karakteristiske skrå tagflade rejste sig flot mod den blå himmel ved fredagens rejsegilde

Der var glæde og stolthed i luften, da håndværkerne sammen med repræsentanter fra Middelfart Sparekasse, 3XNs arkitekter og de kommende lejere fredag fejrede afslutningen af råhuset på Middelfart Sparekasse. Der er tale om et meget kompliceret hus – både at tegne og at bygge – og det stiller store krav til håndværkerne.

Partner i 3XN Kim Christiansen roste netop håndværkernes store indsats og pointerede, at et rejsegilde traditionen tro er bygherrens tak for indsatsen. Desuden fremhævede han bygherrens mod til at gennemføre så ambitiøst og markant et byggeri.

- Det er al ære værd at Middelfart Sparekasse trodser finanskrisen og på fornem vis fastholder projektets intentioner.

Middelfart Sparekasse rummer udover bankfilialen også en ejendomsmæglerforretning, en boghandler og en kjolebutik. Fra bankens indre torv er der direkte adgang til havnen, og bygningen vil dermed blive en integreret del af byrummet.

Bygningen står helt færdig om et år, men allerede omkring årsskiftet flytter de første lejere ind.

se projekt



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!