Kristallen (2009)
Facts:
Adresse
Lund C, Sverige
Bygherre
Lunds Kommune
Status
Konkurrenceforslag fra 2009
Størrelse
11.500 m2
3XN team
Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen, Audun Opdal, Marie Hesseldahl Larsen, Majbritt Lerche Madsen, Rasmus Hjortshøj, Sofia Steffenoni, Stig Vesterager Gothelf, Bodil Nordstrøm
Ingeniør
COWI A/S
Description:
Et åbent demokrati
Det nye rådhus i Lund er et demokratisk hus, som afspejler de svenske samfundsværdier og signalerer åbenhed ved at lade mennesker mødes i en flad ikke-hierarkisk bygningsstruktur. Rådhusets arkitektur skaber visuel kontakt mellem de forskellige forvaltninger, og bidrager til at skabe lyst til interaktion på tværs af afdelinger.
Hjertet af bygningen er det centrale atrium signeret af trappen, der snor sig op gennem etagerne og fungerer som en platform for rådhusets sociale liv. Kontorlandskaberne er placeret på forskudte etageplaner, hvorfra medarbejderne har udsyn til hinanden.
Interaktion og integration
Tre små torve skærer sig ind i bygningsmassen. Torvene skaber forbindelser, lys og luft og giver et dynamisk udtryk af åbenhed. Hovedindgangens torv åbner desuden op imod parken og trækker i det grønne byrum ind i foyeren. For at imødekomme det omkringliggende byrum er bygningen i en trappelignende bevægelse skaleret ned mod nabobygningerne og Bjeredsparken.
Et højt niveau af bæredygtighed
Kristallen er tegnet med sigte på at være en af verdens mest miljøvenlige kontorbygninger. Termoaktive elementer, naturlig ventilation og varierede facader sikrer, at bygningen sætter nye standarder for energieffektivt byggeri, der tilpasser sig de mennesker, der skal bruge det - og ikke omvendt.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
