Odenplan (2011)
Facts:
Adresse
Odenplan, Stockholm, SE
Bygherre
Trafikverket
Størrelse
300 m2
3XN team
Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen; Eva Hviid Nielsen, Sahel Poor, Olaf Kunert, Tobias Gagner, Bodil Nordstrøm
Ingeniør
Buro Happold
Projektudvikler
Structor
Description:
Odenplan er en ny station på Stockholms pendlertogbane, Citybanan. 3XN har tegnet éntrebygningen som en let og velintegreret byskulptur. Bygningen er på en gang simpel og kompleks; den tager udgangspunkt i en rationel rektangulær geometri, som fordeler den daglige strøm af mennesker på en mest velfungerende og flydende måde. Det sikrer, at trafik og sikkerhed fungerer optimalt. Samtidig er bygningen blød, buet og imødekommende – og giver mulighed for ophold mod syd med god udsigt til pladsens liv og bevægelse.
Den nye éntrebygning er placeret parallelt med pladsens nordlige afgrænsning som en velintegreret del af pladsens ’inventar’. Bygningen har en enkel rektangulær grundplan, som svarer til stationen under terræn. Mod øst og vest afgrænses bygningen af to solide gavle - mellem de to gavle spænder et let buet tag, blødt og bevæget. Fra pladsen mod taget og fra taget mod pladsen, folder en bred trappe sig ud. En trappe skabt til ophold med udsyn til Odenplans liv – og et integreret venteareal for de rejsende.
Bygningens skulpturelle udformning sigter mod at give noget tilbage til byens offentlige rum. Med den brede opholdstrappe henvender den lille bygning sig i ligeså høj grad til pladsens brugere som til stationens rejsende. Den bløde trappe opfordrer til ophold og tilfældige møder, som er med til at skabe samspil og dialog med pladsens urbane kontekst.
Bygningen er indvendigt og udvendigt beklædt med en slidstærk hvid keramisk klinke og kommer således til at fremstå som én hvid plastisk skulptur.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
