KPMG (2012)
Facts:
Adresse
Osvald Helmuths Plads 4, 2000 Frederiksberg
Bygherre
KPMG
Størrelse
32.500 m2 (kontor), 1.300 m2 (butikker), 24.000 m2 (parkering + teknik)
3XN team
Kim Herforth Nielsen, Bo Boje Larsen, Jeanette Hansen, Gry Kjær, Olaf Kunert, Thomas Bang Jespersen, Esther Clemmensen, Stephen Clarke, Erik Frehr Hansen, Thomas Lykke, Helle Westergaard, Rune Bech, Thomas Rosenberg, Peter Feltendal, Kasper Guldager Jørgensen, Ida Linea Danielsson, Laila Fyhn Feldthaus, Søren Nersting, Tine Skov
Description:
Revisionsfirmaet KPMG’s nye danske hovedsæde i København ligger på ”Revygrunden” mellem Dirch Passers Boulevard og metroens indløb til Flintholm Station. I bygningens stueplan etableres butikker, der skaber strøgtrafik langs facaden. Dermed bidrager bygningen til at tilføre hele bydelen aktivitet og liv i dagtimerne. En ny stor arbejdsplads i området styrker sammenhængen med det kommende kulturhus, børneinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, boliger og det trafikale knudepunkt omkring Flintholm Station. KPMG’s hovedsæde er således blive den brik, der gør området komplet.
Bygningens sløjfeformen skaber overskuelighed inde i det store kontorhus. De tre dele kobles sammen af det centrale rum, der samtidig deler strukturen op i mindre dele. Tre høje atrier trækker lys ind og skaber indre kig på kryds og tværs. Atrierne bryder bygningen ned i skala i forhold til byrummet, og i stedet for en massiv, dominerende kasse får hele byrummet tilført luft og varierede former og højder. Facadeudtrykket spiller videre på Frederiksbergs mange vertikale facadelinjer og forlænger de grønne områder og havebykarakteren helt ind i huset.
Huset er bygget med fokus på bæredygtighed på alle niveauer fra design til konstruktion, materialevalg og levetid. Energiforbruget ver således minimeret blandt andet ved vinkling af facadegeometrien, så den skygger mest muligt for solen samt ved rumorientering og -disponering.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
