3xn, install flashplayer


Humlevej (2008)


Facts:

Adresse

Humlevej 6, Risskov, Århus, DK

Bygherre

Søren Palmelund

Størrelse

365 m2 + 215 m2 kælder

3XN team

Kim Herforth Nielsen, Martin Rejnholt Frederiksen, Peter Feltendal

Description:

Villaen på Humlevej ligger på en 1490 kvadratmeter stor grund på Fedet i Risskov. Grunden har en privilegeret beliggenhed direkte til Århus-bugten. Idéen bag formen kommer fra japansk papirfolde-kunst – origami – huset folder sig om sig selv i en sløjfe med tre lag, der forskyder sig i forhold til hinanden. De tre lag minder om skibsdæk. Alle rum har udgang til haven og fra opholdsrummet er der udsigt til vandet.

Huset åbner sig mod syd til stranden og Århus-bugten, og mod nordvest mod haven og indgangen ved store vinduespartier. Gavlene er lukkede for at hindre indkig fra naboerne. Der er tre plan: En hævet kælder på 200 m2 med fitness- og wellnessrum, herreværelse, toilet, spa og sauna samt to mindre hobbyrum. Et stueplan på 255 m2 med spisekøkken, opholdsstue, møderum, bryggers, vinrum og depot, entré og toilet. En tagetage på 133 m2 med to børneværelser, soveværelse med bad og toilet, der ligger som en forlængelse af rummet afskærmet af en skydedør, samt et bad og toilet med indgang fra det fælles gangareal. I terrassen er indlejret en lappool, hvorfra der er udsigt til stranden.



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!