3xn, install flashplayer


Kubus (2007)


Facts:

Adresse

Washingtonplatz, Berlin

Bygherre

Vivico

Størrelse

19.000 m2

3XN team

Kim Herforth Nielsen, Michael Kruse, Bo Boje Larsen, Per Damgaard-Sørensen, Torben Østergaard, Thomas Meldgaard Petersen, Henriette Byrge, James Rossa O'Hare, Rune Bjerno Nielsen, Rune Hvarre Brouer, Ralf Wagner, Mette Baarup, Rasmus Kruse, Peder Kragelund, Kasper Guldager Jørgensen, Lasse Lind, Jesper Thøger Christensen. Christian Bundegaard, Christina Melholt Brogaard, Rikke Zachariasen

Description:

3XNs "Kubus" er det vindende forslag i en international arkitektkonkurrence om et kontorhus på Washingtonplatz i Berlin lige overfor Europas største banegård, Lehrter Bahnhof og omgivet af det genforenede Tysklands nye regeringsbygninger, parlamentet og Tiergarten.

Bygningens form var givet med masterplanen, og vi så det derfor som vores opgave at forene den enkle og stærke geometri og en 360 graders orientering med et varieret facadeudtryk og en indre organisering præget af åbenhed og dynamik. Med et højt, centralt atrium og fire plateauer, der åbner bygningen mod den omgivende by er der arbejdet bevidst med at sikre videndeling og et levende arbejdsmiljø, med mange attraktive opholdsarealer og rig mulighed for at skifte mellem formelle og uformelle mødeformer. I stueplan er der en stor, halv-offentlig foyer med udstillingsarealer, auditorium, læsehjørne for børn mv.

Hovedstrukturen er et kors med fire bærende kerner. Korset dannes af vifteformede etagedæk, hvor hver andet af dæk er roteret omkring et centralt atrium, der rejser sig i hele bygningens højde. Dermed skaber vi fire plateauer med op til firdobbelt høje etager, der dels tilfører kontorområderne ekstra arealer, dels trækker lys ind til møderummene omkring husets kerne og gør etagerne gennemlyste. Det centrale atrium forbinder de fire plateauer og sikrer visuelle såvel som fysiske forbindelser i hele huset. En vigtig intention har været sammenkoblingen af den indre organisation med omgivelserne. De fire plateauer åbner således huset mod byen og trækker konteksten indenfor.



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!