3xn, install flashplayer


Retten på Frederiksberg (2009)


Facts:

Adresse

Howitzvej, Frederiksberg, DK

Bygherre

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Størrelse

5.000 m2

Budget

DKK 187 mio.

Konkurrenceforslag

2009

3XN team

Kim Herforth Nielsen, Jan Ammundsen, Marie Hesseldahl Larsen, Eva Hviid-Nielsen, Audun Opdal, Guillermo Lumbreras, Berglind Halla Elfudottir, Bodil Nordstrøm, Laila Fyhn Feldthaus, Dorthe Toft Boesen, Olaf Kunert, Noel Wibrand, Stine de Bang, Tine Skov, Andreas Herborg Nielsen, Robin Vind Christiansen, Rune Bech, Umut Üsüdür

Ingeniør

Lemming & Eriksson

Landskabsarkitekt

Schønherr KS

Description:

3XNs vinderforslag til den kommende udvidelse af Retten på Frederiksberg tager udgangspunkt i det nære naboskab til Hack Kampmanns nyklassicistiske anlæg med dets markante tage og tunge materialitet. Designet til retsbygningen er derfor udformet med tydelige referencer til byggeskikken på Frederiksberg og resultatet er et design, som tydeligt tilpasses sine nære omgivelser, men alligevel fremstår som en selvstændig del af den homogene helhed i området.

Forslaget tager udgangspunkt i byggefeltets afgrænsning, i respektafstanden på 45 grader til det fredede domhus, som sikrer fri passage mellem eksisterende og kommende bygning samt ønsket om at fastholde Hack Kampmanns bygning synlig i omgivelserne. Disse udfordringer på grunden har dannet baggrund for et formsprog, som på én gang er både klassisk og dynamisk med sin kurvede form, der fremstår som en moderne fortolkning af det klassiske saddeltag.

Mens den ydre form lægger vægt på en tilpasning til det eksisterende, fokuseres det indre rum på en tilpasning af forslaget til retsreformens krav om sikkerhed og adskillelse internt i huset. Derfor giver bygningen ansatte, tiltalte, vidner og gæster et åbent miljø med et optimalt adskilt flow imellem de forskellige brugergrupper.

Et smalt atrium skærer sig på langs igennem bygningen og trækker lys langt ned i bygningen og der skabes et åbent rum midt i huset, som giver en luftig forbindelse på tværs af afdelingerne. Det skaber fornemmelsen af direkte dagslys i salene og giver en generel lethed til bygningens indre, der møder de besøgende, når de kommer fra foyeren.

Facadens udformning er et udtryk for bygningens og rettens soliditet. Den er udformet i tegl for at skabe en relation til materialet i det eksisterende anlæg og på Frederiksberg, men er valgt i en lys tone, som giver bygningen sin egen identitet.



In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!