
Digital arkitektur
Det er ikke mere end et årti siden, at tegnestuens vigtigste redskaber var blyanten og parallellinealen. Den digitale udvikling har givet nye muligheder at designe på. I dag opererer vi med begreber som scripting, animeret, parametrisk og algoritmisk design.
Computerens indtog har ændret vores arbejdsgang radikalt. Vi tegner i dag bygninger, der tidligere ville være kategoriseret som det rene science fiction.
Brugen af ny software er mere end blot en digitalisering af traditionel arkitektur. Det er en ny praksis. Denne nye arkitektoniske tankegang kan kaldes digital arkitektur.
Følgende afsnit er eksempler på forskellige digitale design redskaber.
Scripting:
Gennem scripting udviskes 3D-værktøjers begrænsninger. Ved selv at skrive små programmer, som loades ind i det pågældende software, kan man selv designe nye funktioner og kommandoer. Ofte er der tale om automatiserede processer eller stand-alone funktioner.
Parametrisk design:
Til forskel fra traditionel projekteringssoftware som AutoCad og MicroStation er parametrisk software interessant, fordi det ud over at fungere som et 3D-projekterings-redskab også kan beregne statiske, miljømæssige og logistikmæssige forhold.
Animeret design:
Design med tid som en fjerde dimension. Der arbejdes med software, der primært er udviklet til filmindustrien og spilbranchen. I animeret design kan volumener omdannes til dynamiske objekter, så de kan påvirkes af forskellige kraftfelter, hvilket gør formudviklingen levende og dynamisk.
Algoritmisk design:
En algoritme er en procedure eller formel, der skal løse et problem. Gennem matematiske modeller genereres geometriske mønstre og figurer. Derved opnås en ekstrem høj grad af kompleksitet, der ikke kan skabes manuelt. Algoritmisk design er ofte inspireret af systemer fra naturen og bruges ofte til at efterligne samme.
You need to upgrade your Flash Player
This content requires the Macromedia Flash Player.
>> GET FLASH